Immediatproteser

Hvis ens naturlige tænder er så dårlige, at det ikke længere er muligt at bevare dem, har man reelt kun 2 muligheder.

  1. Man kan trække tænderne ud og vente på at gummen er helet inden man fremstiller en protese.
  2. Man kan få fremstillet en Immediatprotese, som så kan indsættes umiddelbart efter man har fået trukket tænderne ud.

Mange vælger derfor at få lavet en immediatprotese, som er en foreløbig protese der indsættes midlertidigt, så man undgår at skulle gå tandløs.

Der er flere fordele ved at få lavet en Immediatprotese

  • De beholder Deres nuværende udseende
    Det betyder meget for de fleste at man ikke behøver at vise sig offentligt uden tænder. Med immediatprotesen beholder man det nuværende udseende så familie, venner og arbejdskollegaer ikke ser Dem uden tænder i munden.
  • De bevare Deres tyggeevne

    Selvom en protese naturligvis kræver en del tilvænning, er det en stor fordel at man stadig er i stand til at tygge mad, forudsat at det ikke er for sprødt eller hårdt.
  • De undgår talebesvær og tale forstyrrelse
    Det er langt lettere at tale rent med en protese end det er uden tænder også selv om det også her kræver en smule tilvænning.
  • Deres gummer heler meget hurtigere
    Immediatprotesen virker som en slags forbinding og det gør at Deres gummer heler hurtigere end hvis De ikke har en protese. Derfor giver det også mindre risiko for at De får betændelse eller en infektion i munden.
  • Man kan lettere bestemme den rigtige bidehøjde
    For at bevare sit udseende og optimere protesens funktion er det vigtig at man får fastsat den rigtige bidehøjde, som er afstanden mellem kæberne, og dette gøres bedst, når man har de naturlige tænder at kunne basere det på inden de trækkes ud.
  • Tilvænningen til brug af protese bliver lettere
    Hvis man går for længe uden tænder vænner tungen og kinderne sig til den ekstra plads i munden og det bliver så svære efterfølgende at vænne sig til de "nye tænder", når man får protesen. Igen en stor fordel ved først at have en immediatprotese.

Et par enkle ulemper er der også, men de opvejes helt af fordelene

  • Gentagende tilretninger
    Det er ofte nødvendigt at lave flere løbende justeringer undervej på en immediatprotese.
  • De skal typisk vente fra 6 - 12 måneder på Deres nye protese
    Det er meget normalt at der kan gå op til et år før Deres gummer har fået deres nye størrelse og form og man kommer derfor til at vente med at få den rigtig protese til det er faldet på plads.